Ikke alle trommestole er lige komfortable. Ofte på grund af de materialer man anvender til sædet, eller også er sædet bare slidt og træt. Canopus har netop lanceret sit nye Seat Cover, der er fremstillet i et lækkert åndbart fløjlsagtigt materiale, som kan vaskes og bruges på alle trommestole med rundt sæde. Betrækket spændes fast under stolen ved hjælp af en kraftig elastik, og udover at være behageligt, sikrer materialet god bevægelighed på stolen.


